info

Kære borger i Ruds Vedby

Sorø Spildevand A/S kan nu melde ud om de kommende kloakarbejder i Ruds Vedby.

Vi har gennem længere tid haft udfordringer med udbuddet fra 2024, og er nødt til at lade licitationen gå om.

Det betyder forsinkelse og omstrukturering af projektet.

Det forventes at projektet går i jorden til august 2025. Der er sket en ændring i tidsplanen, så arbejdet fordeles over 4 år. Nedenfor ses de 4 etaper. Etape 1 løber således fra august 2025 til august 2026 osv.

Den nye etapeopdeling mindsker generelt trykket på hvor stor en del af byen der påvirkes samtidigt. Dette skulle mindske generne for trafikken.

Etapeopdeling

Der har i planlægningsfasen været udfordringer med etablering af byggeplads og plads til håndtering af overskudsjord.

Sorø Spildevand har sammen med Sorø Kommune nu fundet de bedst egnede pladser, for at mindske de samlede gener for byen. Den centrale byggeplads placeres således ved den tidligere tankstation på Møllemarksvej. Sorø Forsyning holder i denne forbindelse et lille info-møde for de nærmeste naboer, for at fortælle om det kommende arbejde, og hvad det betyder for aktiviteterne i området.

Infomøde om byggeplads Møllemarksvej afholdes 12. maj kl. 17.00 på adressen Møllemarksvej 2.

På byggepladsen, vil administrativt personale have kontor, og øvrige entreprenører vil have pause og velfærdslokaler. Pladsen vil desuden blive brugt til byggematerialer, gravekasser og vejsikkerhedsudstyr. Der vil ikke være jordkørsel på byggepladsen.

Jordkørsel vil ske til en plads beliggende 1 km udenfor byen ved Snarebakken. Her vil jorden blive håndteret og undersøgt, før den deponeres. Forurenet jord bortkøres til godkendt deponi.

Når den kommende entreprenør er fundet, vil der blive afholdt informationsmøde for etape 1.

På mødet vil vi informere mere detaljeret om planerne, hvad der kommer til at ske, hvordan det påvirker dig generelt og på din egen grund, tidsplan, gener og meget andet.

Kommunens spildevandsplan kan du finde her:

https://soroe.dk/politik-og-indflydelse/politik-strategier-planer-og-regulativer/tillaeg-nr-6-til-spildevandsplan-2020

Mvh

Sorø Spildevand A/S

Niels Müller – ncm@soroeforsyning.dk

Kofoed Konsult

Torben Kofoed – 20 27 34 42 – tk@kofoedkonsult.dk

Skip to content