Til borgerne i Bjernede

I den sidste informationsskrivelse omtalte vi en vejafspærring af Bjernede Kirkevej fra Ladefogedvej til og med Bjernede Kirkevej nr. 12.

Årsagen hertil var at vi på byggemødet havde drøftet at entreprenøren ville udfører kloakeringen i Bjernede Kirkevej frem til Ladefogedvej.

Bjernede Kirkevej nr. 12 skal også tilsluttes den offentlige kloak, MEN jeg havde i skyndingen med at få informeret jer, ikke tænkt på at Bjernede Kirkevej nr. 12 får sine stik ind fra marksiden.

Det betyder alt andet lige at beboerne på Bjernede parkvej ikke bliver indespærret i denne omgang. Det betyder også at arbejdet næsten halveres i forhold til det omfang jeg havde inde i mit hoved.

Der er derfor større grund til optimisme i forhold til at entreprenøren kan blive færdig på kun en uge.

En anden ting som jeg nok skulle have oplyst i min infoskrivelse var adgangsforholdene på Bjernedevej.

I info nr. 5 skrev jeg at når entreprenøren var færdig med hovedledningerne ville han forsøge at gennemføre stikledningsarbejderne, således at Bjernedevej stadig kunne holdes åben i et spor. Det skulle jeg nok have gentaget i info 6.

Planen er at når Bjernede Kirkevej spærres, så bliver Bjernedevej delvist åbnet. Da jeg i skrivende stund befinder mig hjemme i Borup, ved jeg ikke om det er tilfældet.

Vi beklager meget denne fejl information, men heldigvis bliver generne (forhåbentlig) mindre end vi havde beskrevet.

Skip to content